OM VIRKSOMHEDEN

PC-Nordfyn RETINA LOGO

PC-Nordfyn er en lille enkeltmandsvirksomhed, som har eksisteret siden 2013. PC-Nordfyn er startet med det formål at hjælpe private på Nordfyn med deres PC- og elektronik problemer. Det har ingen betydning om problemerne er store eller små, løsningen er altid bare en besked eller et opkald væk. Jeg hjælper også gerne mindre virksomheder med deres pc problemer.

Jeg udfører såvidt muligt opgaverne på din adresse, så du behøver hverken at bekymre dig om at rode med kabler eller at transportere computeren frem og tilbage. Aftaler tilrettelægges i videst muligt omfang, så de udføres når det passer dig, hvilket betyder at du også har mulighed for at få løst dine PC- og elektronik problemer om aftenen og i weekenden.

Der lægges stor vægt på, at du som kunde får den bedst mulige service, derfor skræddersys alle services til lige netop dit behov. Hos PC-Nordfyn findes der ingen dumme spørgsmål og ingen opgave er for lille, jeg bestræber mig på at at tale så du forstår det, uanset din alder og dine PC-erfaringer.

Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig/jer så send en besked eller ring, så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe selv eller henvise til en som kan.
Support- og konsulent ydelser er ofte meget dyre, men PC-Nordfyn gør en ære ud af at tilbyde god service til rimelige priser. (SE PRISER HER)

OM MIG

Billede af mig

Jeg er født og opvokset på Nordfyn, i den gamle Søndersø kommune og jeg  har spillet håndbold i den lokale håndboldklub, Hårslev GF og senere også i Bogense HK.
Jeg har gået på Hårslev Skole (0.-7. klasse), Særslev skole (8. & 9. Klasse) og Søndersø skole (10. Klasse), hvorefter jeg måtte en tur til Odense for at tage HHX på Tietgen Handelsgymnasium. Derefter gennemførte jeg en 3½ årig administrationsbachelor på UCL på Tolderlundsvej i Odense.

Jeg fik i en meget tidlig alder interesse for computere, først som underholdning senere som værktøj og hjælpemiddel til lektier med videre. Denne interesse spredte sig mobiler, playstations, TV, tablets og alt andet med som bruger strøm.

Hvis noget ikke virkede, var jeg altid meget nysgerrig for at finde ud hvorfor..? Så jeg begynde at skille apparaterne ad og reparere dem, hvis det var muligt.
I en periode arbejdede jeg i en lille PC-butik i Odense, hvor jeg lærte samle og reparere Stationære Pc’er. Jeg fik derfor hurtigt rollen, som PC og elektronik ekspert i familien og blandt venner og bekendte.

Derfor valgte jeg i februar 2013, da jeg blev færdig med min uddannelse at gøre rollen computer ekspert til min levevej, da jeg startede PC-Nordfyn. Jeg var kun 24 år gammel på det tidspunkt, men havde allerede dengang mere end 10 år erfaring i at løse problemer inden for Pc’er og elektronik